Mødregruppemassage er et tilbud til mødre om at tage vare på sig selv og opnå wellness på en let tilgængelig og overskuelig måde. En mulighed for at holde frikvarter med god samvittighed.
Hvis I er mindst 3 interesserede mødre, tilbyder jeg afspændingsmassage i det hjem, mødregruppen mødes. Jeg indleder med kort at fortælle lidt om Nordlys massage, om hvordan jeg arbejder og vigtigheden af at huske at tage vare på sig selv – især når man skal tage vare på et lille barn.
Derefter aftaler gruppen, hvem der skal have massage hvornår. I kan selvfølgelig helt frit bytte og tilpasse rækkefølgen undervejs, så børnenes rytmer respekteres.
FORDELE:
– Jeg kommer med briks og olie.
– Du skal ikke arrangere pasning af barnet, mødregruppen er et trygt forum for barnet at være i , mens mor får massage.
– Større overskud til dig selv og barnet.
– Massagen giver afspænding, lindring og velvære.
– Du får større kropsbevidsthed, energiflow og balance.